Tryghedsundersøgelse i Brøndby Strand

Hvor tryg føler du dig i dit boligområde?

De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand gennemfører fra slutningen af maj og tre uger frem en undersøgelse af trygheden i området. Alle afdelingernes beboere er inviteret til at svare på undersøgelsen.

Din mening er vigtig
Resultatet af undersøgelsen skal bruges til at udvikle en ny boligsocial helhedsplan, der skal understøtte en god udvikling i Brøndby Strand. Det er derfor vigtigt, at så mange som muligt giver deres mening til kende.

Sådan deltager du i undersøgelsen
Undersøgelsen foregår via et elektronisk spørgeskema på internettet, og du og din familie får tilsendt en adgangskode, så I kan gå ind og udfylde skemaet.

I løbet af juni kommer flere studentermedhjælpere rundt i boligområdet og banker på for at opfordre og hjælpe flest mulige med at få besvaret tryghedsundersøgelsen.

Det tager ca. 5-10 minutter at besvare undersøgelsen. Og dine svar er anonyme. Der kan svares på dansk, urdu, tyrkisk, arabisk og engelsk. Hvis du deltager, kan du vinde et gavekort på 1000 kr. eller et på 500 kr. til Ishøj By Centers butikker.

Deltag i undersøgelsen: http://www.datafabrikken.dk
Nøglekode:5LDT5RDQ3K95

Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte din afdelingsformand eller Netværkskontoret på tlf.: 43 54 22 75.

På forhånd tak for din hjælp.