Boligsocial Praktikant til Brøndby Strand - efterår 2020

Er du initiativrig og har mod på nye udfordringer? Er du en skarp kommunikatør og kan lide at arbejde med mange forskellige mennesker? Så er du måske vores nye praktikant i Brøndby Strand.

Som praktikant hos os bliver du ansat med den ene fod i ”Brøndby Strand Projektet” og med den anden fod hos aktivitetskoordinatoren i T13, som er den største boligafdeling i Brøndby Strand. Du vil derfor blive en del af et stort team, som rummer både boligsociale medarbejdere og cafepersonale samt en masse beboere og samarbejdspartnere.

Vi ser gerne at du kan arbejde 30 timer om ugen, men vi er samtidig åbne over for andre løsninger. Du skal dog minimum 20 timer om ugen. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstider, og det vil f.eks. være muligt at kunne opretholde et studiejob en dag om ugen. Praktikopholdet løber over en halvårlig periode, gerne fra 1. august til 31. januar. Din studieretning er som sådan ikke vigtig for os, da det vigtigste er, at du kan se dig selv som en del af det boligsociale arbejde.
Du skal være indstillet på, at der både indgår en del aften og weekend arbejde i forbindelse med arrangementer og mødeaktiviteter.
Opgaverne i det boligsociale er mangeartede og der er god mulighed for at sætte dit eget præg og være med til at lave det, som du fagligt brænder for.

Opgaverne kunne bl.a. være:
• Understøtte og styrke vores kommunikation på hjemmeside, sociale medier, app og opslag
• Planlægning, koordinering og afholdelse af events og aktiviteter
• Være med til at styrke frivilligheden og naboskabet i området
Vi arbejder med mange forskellige målgrupper – unge såvel som gamle og har gang i mange forskellige projekter, herunder:
• Unge og lokaldemokrati
• Nyttehaver
• Gårdfester og aktiviteter
• Lokal Brøndby Strand app
• Forældreinddagelse
• Opsøgende indsats
• Genbrug, recycling og bæredygtighed

Hvem er du?
Vi lægger vægt på, at du:
• Har gå-på-mod, også med opgaver, du ikke har prøvet før
• Er hjælpsom og fleksibel
• Har lyst til at arbejde sammen med frivillige fra mange forskellige slags målgrupper
• Er nysgerrig og løsningsorienteret
• Engagerer dig og værdsætter en sjov og alsidig arbejdsdag
• Har mod på at tage fat og være med til at løse praktiske såvel som relationelle opgaver

Vi tilbyder:
Et udfordrende praktikophold, hvor ingen dage ligner hinanden og hvor der er stor frihed til at præge opgaverne. Et arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af skønne beboere, hjælpsomme kolleger og en masse samarbejdspartnere. Stillingen som praktikant er ulønnet. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte aktivitetskoordinator Julie på tlf. 31980836 eller boligsocial medarbejder Stine på tlf. 60354694. Ansøgning og CV bedes sendt til jhu@bo-vest.dk.