Fars Køkkenskole

I Brøndby Strand Projektet har vi i 2020 opstartet det første hold af Fars Køkkenskole.
Konceptet er simpelt: en gruppe af fædre og deres børn mødes i det lokale skolekøkken, hvor de laver mad under vejledning af to af Brøndby Strand Projektets medarbejdere. Der er lige dele fokus på at få lært nye teknikker og opskrifter i køkkenet og ikke mindst muligheden for at far og barn har en hyggelig stund med hinanden og med de andre fædre og børn.

Tid og sted
Fars Køkkenskole foregår i tidsrummet 16.00-19.30 på Brøndby Strand Skole.

Hvad koster det?
Det er gratis at deltage. Råvarer på Fars Køkkenskole i Brøndby Strand finansieres af Brøndby Kommune.

Et landsdækkende koncept
Fars køkkenskole findes ikke kun i Brøndby Strand. Flere steder i DK har man fået øjnene op for konceptet, som er udviklet af folkene fra Hello Kitchen. Hello Kitchen står også bag konceptet Mors Verdenskøkken, som vi ligeledes tilbyder her i Brøndby Strand.

Læs mere om Fars Køkkenskole her

Giv lyd hvis du er interesseret
Da det igangværende hold er det første i Brøndby Strand er det endnu uvist, om der starter et nyt op. Men hvis du er interesseret, så giv lyd. så kan vi nemmere vurdere, om der kan samles deltagere til endnu en omgang.

Kontakt
Har du spørgsmål eller gerne vil skrive dig op, hvis der kommer et nyt hold, så kontakt boligsocial aktivitetsmedarbejder Maher Khatib på mail: mkh@bo-vest.dk eller tlf. 6035 4675.