Sommerlejr til Langeland

Børnenes Rejsebureau afholder traditionen tro sommerlejr for børnefamilier i Brøndby Strand. I år går turen til Langeland, hvor vi skal bo ved vand og skov. Ugen står i børnenes tegn; der skal leges, spilles, bades, hygges og meget andet.

Vi er afsted fra mandag den 27. juli til fredag den 31. juli. Turen er for børn, der bor i en af De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand og deres forældre eller bedsteforældre. Det koster 300 kr. pr. barn og 600 kr. pr. voksen. Prisen inkluderer transport, ophold, mad og en udflugt.

Tilmelding
Der er begrænset antal pladser på turen, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet, dog senest fredag den 8. maj. Tilmeldingen er først gældende, når de første 300 kr. er betalt. Har du spørgsmål til kolonien, eller vil du tilmelde dig, så kontakt Laura på NetværksKontoret, Kisumparken 2, e-mail: lew@bo-vest.dk, tlf. 60 35 46 92.