9. klasse for voksne i Albjergparken

Drømmer du om at tage 9. klasse, så gør det lokalt i Brøndby Strand
Sammen med Brøndby Strand Projektet tilbyder Vestegnens HF & VUC en unik mulighed for at få taget en 9. klasse lokalt i Brøndby Strand. Tilbuddet er for personer med dansk som andetsprog.

Undervisning er særligt målrettet voksne over 25 år, der mangler folkeskolens afgangsprøve eller enkelte fag på 9. klasses-niveau.  En 9. klasse giver mulighed for at fortsætte på f.eks. erhvervsuddannelse eller tage 10. klasse.

Undervisningen starter med et basis-forløb på seks måneder, hvor alle kan være med. Derefter følger 12 måneder med 9. klasse for voksne. Her undervises der bl.a. i dansk som andetsprog og matematik, som er giver adgang til erhvervsskolerne. Herudover undervises der i samfundsfag og engelsk, så man er godt klædt på til at komme videre i uddannelse eller job.

Spørgsmål og tilmelding
Kontakt boligsocial job- og uddannelsesvejleder Nadja Munck von Platen på: 6035 4692 eller nmp@bo-vest.dk

Læs mere på www.vucv.dk/AVU

Screening
Når du starter på uddannelsen i Klydebo, bliver du screenet for at undervisningen kan tilrettelægges efter dine behov.

Computer
Når du starter får du udleveret en computer, som du låner til at bruge både hjemme og i undervisningen.

Hvor?
Undervisningen foregår i aktivitetshuset Klydebo i Albjergparken 55.

Hvornår?
Der er holdstart i august og januar. Du er dog altid velkommen til at søge ind på et hold hele året. Undervisningen ligger i dagtimerne fra kl. 9.00-14.45.

Økonomi og SU
Fagene koster et engangsbeløb på 140 kr. pr. fag. Du kan søge om SU efter gældende regler. Du kan få hjælp af personalet i Klydebo til at ansøge om SU. At modtage SU er ikke en hindring for at få dansk statsborgerskab.

Om Klydebo
I Klydebo lægger vi stor vægt på et hyggeligt og trygt studiemiljø. Hos os ser vi mangfoldighed som en styrke, og du bliver en del af et stærkt fællesskab. Vores mål er, at du trives og og vokser både fagligt og socialt under uddannelsen. Turer ud af huset og andre aktiviteter indgår også i undervisningen.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 Se filmene nedenfor og bliv inspireret


Læs mere om 9. klasse i Klydebo
I Din 2660 Kalender, maj 2023 fortæller lærere og elever om hverdagen i Klydebo.

I et essay i Din 2660 Kalender, december 2023 fortæller Leyla, tidligere elev i 9. klasse i Klydebo, om de fordomme hun havde om skolen inden hun startede på skolen.

I Din 2660 Kalender, april 2022 kan du læse om 9. klassens tur til Dragør, samt læse tre af kvindernes livshistorier.