factbox

For nogle år siden begyndte Christina at gå lange ture for at bearbejde sin sorg efter sin mors, brors og svigerfars død. Efterhånden blev gåturene og motion på en motionscykel hjemme i stuen til en fast del af Christinas hverdag sammen med en sundere kost. Da hun startede ud med sine gåture og en stille og rolig livsstilsændring, som hun kalder det, vejede hun 207 kg. I dag har Christina tabt 111 kg.

Som barn var Christina ingen sylfide, men heller ikke tyk. Det var egentlig først, da hun kom i puberteten, at hun rigtigt begyndte at tage på. Familiens vane med, at hygge var forbundet med mad, begyndte at sætte sig på sidebenene. – Om aftenen, når vi sad foran fjernsynet, var der tit boller og kager på bordet, fortæller Christina.