Ramadan: Muslimernes hellige måned

Af junior-reporter Hanan El Mahdaoui

Mandag den 6 juni år 2016 startede muslimernes hellige måned ramadan, som er den niende måned i den islamiske kalender og betegnelsen for den muslimske fastemåned. Religionen islam siger, at rettroende muslimer i denne periode ikke må indtage mad og væske fra solopgang til solnedgang. Men ramadan handler om meget andet end mad.

Fasten er ikke kun et spørgsmål om føde. De troende skal nemlig samtidig afholde sig fra at bedrage og bagtale andre. Man skal med andre ord opføre sig moralsk rigtigt under ramadanen.

Grunden til, at man faster er, at man skal føle, hvordan fattige har det, og at man skal prøve at sætte sig i deres sted. Man kalder også ramadan måned for tilgivelsens måned, en stor del af ramadan er nemlig også, at man bliver tilgivet for de synder, man har lavet gennem året. Altså, hvis man overholder de regler, der er for ramadan. Måneden går virkelig også ud på at se indad og tænke over, hvem man vil være som person og, hvordan man vil have at ens forhold til gud skal være.

Ikke alle skal faste
Det er ikke et krav for alle at faste, der er nemlig nogen, som er frataget fra det bl.a. gravide kvinder, syge, svage, rejsende, menstruerende, ammende, børn som ikke er i puberteten og folk med et krævende arbejde. Ellers skal alle sunde og raske muslimer, der er i eller over puberteten faste.

Mange muslimer synes, at ramadan er den hyggeligste tid på året, På grund af at det er den måned man ligger vægt på at få en hyggelig familiemiddag eller måske endda en hyggelig middag med venner og veninder, som Safia El Ghalbzouri fortæller er noget af det, hun elsker mest ved ramadan.

”Ramadan er en helt special tid på året for os muslimer. Det er nemlig den tid, hvor man føler, at man har et specialt bånd til alle sine muslimske brødre og søstre, fordi vores religion ligesom knytter os tættere på hinanden. Især hvis man har nogle muslimske veninder, der også faster, for så kan det være så hyggeligt at åbne sin faste sammen til iftar, som betyder solnedgang. Mig og mine veninder bestemte os for eksempel for at tage hjem til en af os, og så skulle vi hver tage en ret med. Det blev simpelthen så hyggelig, og jeg synes det er noget alle skulle prøve. Mange af dem som ikke faster har en tendens til at tænke, at det er overdrevet hårdt ikke at spise i så mange timer, men faktisk er det ikke så slemt. Man skal bare sørge for at holde sig selv beskæftiget med noget at lave. Dét at faste gør jo altså også, at det bliver noget helt specielt at spise, fordi man har glædet sig til det.”

Muslimernes jul
I slutningen af ramadan bliver der holdt en fest, som bliver kaldt Eid. Den bliver holdt for at markere afslutningen på fasten og for at fejre, at man nu må spise igen. En typisk Eid forgår på den måde, at hele familien bliver samlet og spiser en masse god mad, giver penge eller gaver til børnene og vigtigst af alt hygger sig.

Mange sammenligner Eid med de kristnes jul, fordi det på en måde, er det samme koncept, det med at hele familien er samlet, at der er masser af god mad, og at man får gaver. Så er der bare lige det, at muslimer afholder to Eid på et år, en stor og en lille. Den lille er afslutningen på ramadan, og den store bliver holdt 70 dage efter ramadan til ære for de pilgrimrejsende.