Nye krav til uddannelsesparathed

Af juniorjournalist Laila Akhlef

Et lovforslag med skrappere krav til uddannelsesparathed er nu blevet vedtaget og indføres i 2017. For at kunne komme ind på gymnasiet, skal man både have et gennemsnit på 5 og have lærerens og UU-vejlederens godkendelse. Både elever i folkeskolen og på gymnasiet er bekymrede og frygter, at flere vil blive afskåret muligheden for en studentereksamen.

Fra folkeskoleelevens synsvinkel
Jannat Iqbal siger om de nye krav: ”Jeg synes, at alle vi unge skal have adgang til muligheden for en gymnasiel uddannelse. Vi selv skal have friheden til at vælge vores muligheder fra. Vi ved jo selv bedst, hvad vi vil her i livet. Jeg kender faktisk også en hel masse, der ikke ville leve op til de krav, der er ved at blive vedtaget i folkeskolen, men har forbedret sig i gymnasiet og sluttet af med flotte karakter. Så derfor synes jeg, at muligheden skal være for alle og enhver.”

Fra gymnasieelevens synsvinkel
”Jeg går i 1.g og var blevet erklæret uddannelsesparat og ville sikkert også blive det med de nye krav. Men jeg kender en hel masse af min klassekammerater, der ikke ville have blevet det. Jeg kender nogen, der har forbedret sig, og nogen der ikke har rykket sig overhovedet. Jeg synes nu, at det er ærgerligt, at dem der ikke har rykket sig, ikke har valgt noget andet, som de nu er gode til. Men jeg synes ikke, at disse få personer skal stoppe unges muligheder for en gymnasiel uddannelse. Man kunne jo risikere at miste de unge talenter. Der er også mange, der ikke ved, hvad de skal endnu, og de tager måske ikke folkeskolen så alvorligt. Derfor synes jeg, at de skal have adgang til muligheden for alle uddannelser, så de kan eksperimentere sig frem til, hvad de vil”, siger Dina El Ghalbzouri, 1.g.