Ulven kommer på Brøndby Strand Skole

Af junior-reporterne Hafsa Bahtti og Yasmeen Ahmed

Siden starten af det nye skoleår har der været mere end 10 brandalarmer på Brøndby Strand Skole. Eleverne er blevet meget gode til at vandre ud af skolen under sådanne situationer. De tager det stille og roligt – måske for stille og roligt.

Junior-reporterne Hafsa og Yasmeen har interviewet skolelederen på Brøndby Strand Skole Per Trudslev.

Sådan opstod de mange alarmer på BSS

Har I et tal på, hvor mange brandalarmer der har været dette skoleår(2015-16)?

Nej, vi har ikke det nøjagtige tal. Men det er sådan noget, vi tæller, når det sker flere gange i træk. Så bliver vi jo opmærksomme på, at vi lige skal holde øje med det.

Har I fundet ud af, hvem der har udløst alarmerne, siden de er stoppet?

Vi har i hvert fald fundet ud af, hvem der gjorde det sidste gang. Der har været nogle alarmer, som har været sat i gang af vores nye alarmsystem, fordi der gik håndværkere og arbejdede. Der skal ikke ret meget til f.eks. kan sådan noget som støv og damp hurtigt udløse en alarm. Så det ved vi godt, og det har vi også snakket med håndværkerne om. Nogle af alarmerne har også været fejlalarmer, hvor systemet ikke virkede, og så gik de i gang. Og så har vi også haft nogle alarmer, som har været brandøvelser, hvor vi selv har valgt at sætte dem i gang. Mest fordi vi skulle se om folk kunne komme ud hurtigt nok. Det er vi også forholdsvis gode til nu, siger Per med et smil. -Men det var det til gengæld også første gang, fortsætter han. Det er jo også en forholdsvis nem skole at komme ud af. Vi bor næsten nede i stuen, og der er mange udgange. Men vi havde også lige en periode, hvor der var nogen, der simpelthen trykkede på alarmen med vilje. Der sidder nemlig sådan en klap foran brandtrykkene. Man kan ikke bare lige støde ind i den og sætte alarmen i gang. Du skal løfte klappen og så trykke. Vi har også fundet ud af, hvem det var, der udløste alarmen sidste gang.

Har de fået en straf, og hvad var straffen i så fald?

Ja, straffen var, at de blev bortvist. Der var to elever, og det var selvfølgelig kun den ene, der gjorde det, men den anden var der, og var så meget med til at opfordre den anden, at de begge to deltes om at betale en regning. Det koster det 5000 kr., og det er det, de har betalt i fællesskab. De fik lov at betale for den sidste alarm, da vi ikke ved om det også var dem de sidste par gange. Men det tror jeg ikke, for det kommer jo også an på, hvor alarmen er blevet tændt.

Hvad har været brandvæsnets og politiets kommentarer til alle disse brandalarmer?

Jamen, Brandvæsnet gør jo deres arbejde. Og det betyder, at de tager det alvorligt og de tager det alvorligt hver gang. Derfor er de lige så frustrerede over falske alarmer eller alarmer, der er blevet sat i gang, fordi at der er nogen, der synes, det er sjovt. Jeg tror ikke, de bliver sure, men måske irriterede kan man sige, fordi der kunne jo i princippet være et andet sted, hvor der faktisk var brand, og så kommer de herover, og så er der bare nogen, der synes, at det er sjovt at udløse alarmen. Der er jo trods alt kun et vis antal brandbiler. Og brandalarmerne bliver altid taget meget alvorlige på steder, hvor der er mennesker, og der er jo mange mennesker her på skolen. Så de er ikke glade for det. Det er der jo ingen af os der er. Så de har opfordret os til at gøre noget ved det. Og det synes vi, at vi gør, hver gang der sker sådan noget her. Vi prøver at finde ud af, hvilken alarm der gik, og om det var nogen, der gjorde det med vilje. Og så prøver vi selvfølgelig at finde ud af hvem det er. Vi snakker også med jer, og om at ulven kommer-følelsen helst ikke skal blive for udbredt. For hvis der nu er en rigtig brand, kan det gå galt, forklarer Per.

Hvor mange af de gange der har været brandalarm har været skolens øvelser?

Altså, hvis vi kun taler det her skoleår har der været 2 gange. Man starter typisk – eller det bør man gøre – skoleåret ud med en brandøvelse. Ikke på dagen, selvfølgelig, men indenfor en måned. Det gør man også, fordi mange som regel har fået nye klasseværelser, og man skal lige finde ud af, hvor man kommer ud henne. Og hvis man så synes at det gik rigtig fint, kan man vente i noget tid til endnu en brandøvelse. Og så tror jeg faktisk, at vi havde en til, som lå op til alle de andre brandalarmer, som ikke skulle være der. Det kom så til at fremstå lidt voldsomt.

Det nye alarmsystem på BSS

Har I sat kamera op på skolen eller overvejer I at gøre det?

Der er sat kamera op. Der er kamera oppe rundt omkring. Vi har endda overvejet, om der skal flere op. Men det er jo primært for at overvåge skolen, når I og jeg ikke er her. Vi har også haft nogle indbrud, så det er mest derfor. Men det er klart, at hvis vi opdager at brandalarmen bliver ved med at gå i gang, fordi nogen trykker på den, så vil vi også bruge de kameraer til at finde ud af, hvem der tænder den.

Er kameraerne sat op ved siden af brandalarmerne?

De dækker vidst stort set gangarealerne. For hvis der er indbrud, er det typisk på gangene, at tyvene befinder sig.

Har kameraerne altid været der eller er de lige kommet op?

De fleste har altid været der.

Hvor længe har brandtrykkene været der?

Vi har fået nyt system, så de er ret nye. Men der var også nogle gamle brandtrykkere, men de var slået fra. Så vidt jeg ved, har de været der siden før min tid.

Kan I se hvilken en af brandtrykkerne, der bliver trykket på?

Ja, det kan man. Lige ude ved indgangen sidder der sådan en hvid kasse. Når brandvæsnet kommer, så åbner de den kasse, og derinde er der nogle kort, som viser, hvor alarmen er blevet sat i gang.

Et godt råd

Hvad vil du sige til dem, der synes det er sjovt at trykke på brandtrykkene?

Jamen, jeg vil sige, som vi også har fortalt alle klasserne på skolen, at det er rigtigt dumt. Det kan jo have nogle helt uoverskuelige konsekvenser, den dag det faktisk begynder at brænde. Og så er der jo også nogen, der bare bliver siddende, fordi de tænker, at det er falsk alarm. Og det kan jeg godt forstå, men jeg er bare nødt til at sige, ligesom brandvæsnet siger, at det kan man ikke. Der er man simpelthen bare nødt til at forlade stedet. Det siger vi også til lærerne, og de bliver lige så irritereret, som eleverne gør. Det går jo ud over en hel masse. Det er elevernes skoletid, lærernes arbejdstid – det er ualmindeligt meget spild af tid. Og så er det også med til at gøre verden og skolen en lille smule mere utryg at være på. Fordi hvordan reagerer vi så den dag, det rigtig brænder. Gør vi det rigtigt? Eller forkert? Så man kan risikere at have været med til at give en rigtig skidt opfattelse af, hvordan man skal håndtere disse krisesituationer. Så jeg vil sige til dem, at det er ualmindeligt dumt, og så koster det jo rigtig mange penge, slutter Per Trudslev af med.