Debatindlæg: Gentænk kriterierne for ghettoliste

I et debatindlæg i Information den 14. januar 2023 giver boligsocial sekretariatsleder, Bo Mouritzen og organisationsformand for Brøndby Boligselskab, Michael Buch-Barnes deres bud på, hvordan den eksisterende parallelsamfundsliste og listerne for forebyggelses- og udsatte områder, bør reformeres. Læs debatindlægget i sin fulde form nedenfor.

Gentænk kriterierne for ghettolisten. Der er brug for en boligsocial helhedsplan
Ghettolisten er vilkårlig og socialt skæv: Brøndby Strand opfylder kun ghettolistens indkomstkriterium, fordi den ligger i samme region som Gentofte. Der er brug for en lokalforankret og langsigtet plan

I begyndelsen af december 2022 udkom der endnu en liste over de såkaldte forebyggelsesområder. Et af navnene på listen var Brøndby Strand. Forebyggelseslisten blev indført i 2021 og er en kategori for de boligområder, der ligger tæt på at opfylde kriterierne for at komme på parallelsamfundslisten, bedre kendt som ghettolisten.

Selv om det går fremad i Brøndby Strand Parkerne, har den indsats, som vi har gjort for at komme væk fra listen, efterladt os med en del undren.

Vilkårlighed som bærende princip
Når vi som boligområde kommer på forskellige lister, kan det have store konsekvenser for vores ret til selv at styre udviklingen i boligområdet: Vi kan miste retten til at leje ud til dem, der står på vores ventelister, ligesom vi kan ende med at sortere i, hvem der må bo hos os. Samtidig kan det betyde, at området italesættes som et område med et stort antal socialt udsatte, eller hvor der er utrygt at være. Også når det overhovedet ikke er tilfældet.

Først og fremmest skal den indsats, som vi laver, give mening og inkludere vores beboere i lokalsamfundet, hvilket på ingen måde understøttes af ghettolistens parametre.

Vi opfylder eksempelvis et kriterie om den gennemsnitlige bruttoindkomst, der ligger lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Lå Brøndby Strand et andet sted i Danmark, ville området ikke opfylde kriteriet. Så ville bruttoindkomsten være fuldt tilstrækkelig. Hvorfor skal vi måles op mod Gentofte og Hellerup i stedet for landsgennemsnittet? Ifølge Bolig- og Planstyrelsen er indkomstkravet i alle andre danske regioner under indkomsten i Brøndby Strand. Brøndby Strand opfylder altså kun kriteriet, fordi området ligger i Region Hovedstaden, derfor ville det være mere rimeligt, hvis Brøndby Strand Parkerne blev målt i forhold til landsgennemsnittet. Alt andet virker vilkårligt.

Fagligt snobberi og socialt udsathed
Vi undrer os også over, at det opfattes som et problem at være ufaglært, så længe man har et arbejde. I Brøndby Strand Parkerne opfylder vi kriteriet om andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse som højeste uddannelse. Samtidig er der dog en stor del af denne gruppe, der er i beskæftigelse. Andelen af beboere i Brøndby Strand Parkerne i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, er et godt stykke under kriteriet. Det inkluderer endog også førtidspensionister med videre. Reelt er det en meget lille gruppe borgere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.

Vi anerkender, at en stor del af vores beboere arbejder som ufaglærte eller selvstændige. Det undrer os, at ufaglært arbejde skal være lavstatus. Det var eksempelvis i høj grad de ufaglærte medarbejdere, der var frontpersonale under coronakrisen, og det er stadig dem, der er med til at bringe mad og andre varer ud, sørge for, at busserne kører, passe børn i daginstitutionerne, drive den lokale købmand eller kiosk og yde pleje til de ældre og handicappede.

Vi kan ikke forstå, hvorfor partierne bag parallelsamfundsaftalen synes, at der skal ses ned på de mange ufaglærte, der hver eneste dag er med til at holde samfundshjulene i gang. I den forbindelse vil vi opfordre de faglige organisationer som 3F og FOA, der organiserer mange ufaglærte, til over for politikerne på Christiansborg at rejse spørgsmålet om, hvorfor det er et ekstra problem at være ufaglært.

Det er også problematisk, at de tal, der skal arbejdes med, ikke alene omhandler de borgere, der skal flyttes fra ledighed og i beskæftigelse eller uddannelse, men også andre samfundsgrupper som for eksempel førtidspensionister. Det må betragtes som usandsynligt, at førtidspensionister tager en uddannelse.

Når det kommer til kriminalitet, accepterer vi til fulde, at der skal gøres noget ved kriminaliteten i boligområderne. Derfor undrer det os, at der alene ses på antallet af dømte, der bor i området, og ikke på, hvor kriminaliteten er begået.

Vi har som boligorganisationer ingen mulighed for at handle over for beboere, der begår noget kriminelt, hvis det foregår mere end en kilometer fra vores matrikler. Vi vil gerne stå på mål for den utryghedsskabende kriminalitet, der bliver begået i boligområderne, hvilket vi også er forpligtiget til i henhold til Almenlejelovens paragraf 80. Men vi finder det urimeligt, at vi skal stå til ansvar for kriminalitet, der er begået mere end en kilometer fra boligområderne, eller kriminalitet, der ikke er utryghedsskabende, såsom økonomisk kriminalitet.

Samtidigt har vi det problem, at en del af de dømte personer, der bor i Brøndby Strand, er misbrugere, psykisk syge eller tidligere hjemløse. Det kan ikke komme bag på nogen, at den almene sektor har flere med psykiske problemer end andre boligformer. Det skyldes, at vi er det sted, hvor personer placeres, når de bliver løsladt fra fængsler eller udskrevet fra psykiatrien. Er det virkelig opfattelsen i Folketinget, at vi skal sende psykisk syge på gaden?

Lokalforankret, langsigtet plan
Derfor kommer vi også med en opfordring til partierne, der har været med i parallelsamfundsaftalen: Der er brug for en åben drøftelse med os boligorganisationer, så vi i fællesskab kan få sammensat nogle kriterier, som ikke bygger på vilkårlighed, men som reelt giver mening. Ligesom vi vil opfordre til at ændre de kriterier, der alene udskammer ufaglærte beboere, der er i beskæftigelse.

Vi mener også, at der skal ses på kriterierne, der udgør grundlaget for at ansøge om en boligsocial helhedsplan. Der er efter vores opfattelse for stort fokus på statistik og et for lille fokus på en områdebaseret tilgang, som tager udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, der kendetegner netop vores boligområde.

Fra et sådant lokalt perspektiv, hvor problematikkerne er kendte, og adgangen til målgrupperne etableret, ville området have mere gavn af langsigtede boligsociale indsatser, som er tilpasset lokalområdet. Den nuværende skabelontænkning matcher simpelthen ikke de problematikker, der arbejdes med på området, hvilket efterlader ringere muligheder for at agere fleksibelt og arbejde med de langsigtede planer.

Det er vores opfattelse, at Brøndby Strand har passeret det, der kan kaldes brandslukning. Ligeledes har vi efterhånden fået præciseret problematikker som socialt udsathed, hvilket fordrer en målrettet indsats. De aktiviteter, der er behov for, er langsigtede indsatser i nærområdet, hvor der arbejdes individorienteret og håndholdt, hvilket kræver, at kriterierne for forebyggelseslisten enten omtænkes eller sløjfes helt.

Listerne fokuserer ensidigt på uddannelse, arbejde, straffeattest og etnicitet. Virkeligheden er langt mere kompleks. Svigtende helbred, psykiske problemstillinger, familiemæssige forhold og manglende daginstitutionsplads er blot nogle af de problemstillinger, der dukker op gennem det boligsociale arbejde. Når en del af dem, der er dømt, for eksempel er psykisk syge eller misbrugere, er det næppe en konstruktiv løsning blot at sætte dem ud af deres bolig.

Listerne er regneark lavet på baggrund af statistik. Statistik, der ikke tager højde for vigtige parametre som for eksempel sundhed. Mennesker er forskellige, og udfordringerne i vores boligområder fikses ikke via én formular, der virker på alle.

Bo Mouritzen                            Michael Buch-Barnes
Boligsocial leder                          Formand
Brøndby Strand Projektet         Brøndby Boligselskab