Fire nye junior-journalister på Netværkskontoret
Brøndby Strand har fået fire nye junior-rapportere. De fortæller her om, hvordan det er at være startet på et nyt liv med arbejde efter det har ringet ud fra skole.
Af Kelly Ta, junior-reporter
Klokken har ringet ud, og skolen er slut. Bahar, Tarik og Laura også kaldes junior-reportere venter spændt på, hvilke spørgsmål der stilles, som et rigtig interview.
- Hvordan har det været at være juniorreporter indtil nu?
Tarik: Vi er først lige begyndt, og vores første redaktionsmøde forgik i onsdags d. 18. marts. Men det var dog ret sjovt og spændende, hvor vi skal arbejde henne, som er i Mediehuset.
Laura: Jeg synes, det er meget fedt og spændende, fordi man ikke rigtig ved, hvad man konkret skal skrive om. Det er uforudsigeligt, og det kan jeg godt lide.
Bahar: Indtil videre synes jeg det virker spændende, og jeg glæder mig rigtig meget til at skrive en hel masse artikler om, hvad der sker i Brøndby.
- Føler du et vis pres, nu hvor du skal lave noget mere udover skolen?
Tarik: Selve det at skrive en artikel, føler jeg ikke et pres på, da jeg har en masse fritid. Men at selve artiklerne skal være aktuelle. Da får man ikke så meget tid til den, da det skal ud her og nu på Brøndby Avis og brøndbystrand.dk Ellers nyder jeg det, og synes det er sjovt. Man lærer at planlægge sin hverdag, da man kan risikere at tage ud på en tirsdag hen til en begivenhed i Brøndby. Så kan vi det, når vi bliver ældre og skal finde et rigtig job, siger han grinende.
- Hvordan er det at have kolleger? At arbejde som et team?
Tarik: Dem kender jeg allerede i forvejen, da vi går i klasse sammen. De andre kolleger, som nu er ældre end os, virker meget søde i det, så der er ikke rigtig noget, jeg frygter i det her job.
Bahar: Jeg har aldrig haft et job før, så det hele er noget nyt for mig. De virker alle flinke og forhåbentligt kommer vi til at arbejde godt med teamwork!
- Nogle forhåbninger eller forventninger til jobbet?
Tarik: Jeg håber det bliver en form for livsoplevelse – noget jeg forhåbentligt kan inspirere andre folk til at være. Jeg glæder mig til at komme ind i det her job. Jeg forventer fra min side, at intet fra det personlige liv vil distrahere mig, da det her er et job og ikke skole, og det skal man passe. At alt bliver taget mere seriøst, og at folk også tager mig mere seriøst.
Laura: Jeg forventer, at jeg kommer til at opleve ting og tage en masse gode billeder. Med hensyn til mine kolleger, forventer jeg at de støtter mig og kan hjælper mig, når jeg har brug for hjælp til at skrive.
Bahar: Af jobbet forventer jeg at få et indblik i, hvordan det er at have et arbejde og have et ansvar. Fra mig selv forventer jeg at styrke mit sprog og bliver bedre til at skrive.
- Har I tænkt på, hvad I vil fokusere på, når I skal skrive artikler til hjemmesiderne?
Tarik: Jeg holder mig til begivenhederne, der sker i Brøndby.
Bahar: Jeg har tænkt mig at skrive om det, der sker i samfundet: måske prøve at interviewe borgmesteren, Ib Terp. Eller skrive om, hvad der sker her og nu.
Laura: Jeg holder mig også til de begivenheder, der sker i Brøndby.
Jeg siger tak for nu og håber I kommer til at hænge med i vores fremtidige artikler.