Fokus på kontanthjælpsloftet

1. oktober 2016 trådte kontanthjælpsloftet i kraft. Fra både boligorganisationer og interesseorganisationen BL var der stor bekymring for, hvad det ville få af betydning for borgere på kontanthjælp. Et særligt fokus rettede sig også hurtigt mod Brøndby kommune, som er den kommune, hvor flest var i risikozonen for at blive ramt af kontanthjælpsloftet og de lavere ydelser. Derfor blev der iværksat en lang række handleplaner der skulle begrænse eventuelle negative konsekvenser af loftet fx  udsættelser, uhensigtsmæssige optagelser af lån osv.

Marcus Borum Holm, der er specialestuderende fra By, bolig og bosætning på Aalborg universitet, vil de kommende 4 måneder have plads ude i Brøndby Strand projektet, hvor han vil undersøge effekterne af kontanthjælpsloftet, 225 timers reglen og integrationsydelsen der blev alle blev indført i april 2016 med virkning fra den 1. oktober 2016.

I dag kan vi konstatere, at loftet ikke har ramt i det frygtede omfang. Derfor har Brøndby Strand Projektet lavet en aftale med Markus, som med sit speciale vil undersøge, hvordan kommunerne og boligorganisationernes proaktive tilgang til indførslen af kontanthjælpsloftet har påvirket kontanthjælpsmodtagernes copingstrategier. Eller med andre ord, om den indsats der laves fra blandt andre boligorganisationen BO-VEST  i samarbejde med for eksempel Brøndby Kommune i form af økonomisk rådgivning, har betydet, at flere af de personer, der er ramt af nedsatte ydelser, har været i stand til at bevare deres bolig. Markus graver et spadestik dybere og ser også på, hvordan indsatsen fra BO-VEST og kommunen har hjulpet beboerne til, at komme videre på trods af nedsatte ydelser.