Beboerklagenævn er sund fornuft

Det er sund fornuft for de fleste, at når man bor tæt sammen, som man ofte gør i en almen boligforening, skal man tage hensyn til hinanden. Brøndby Kommune har ca. 10.500 almene boliger, som alle har det til fælles, at deres beboere har mulighed for at klage til beboerklagenævnet, hvis de er utilfredse med deres varmeregning, deres fraflytningsregning, eller hvis naboen spiller tuba kl. 3 om natten.

Alle kommuner med almene boliger skal have et beboerklagenævn. Det blev bestemt i 1998 ved lov om almene boliger. Lige siden beboerklagenævnet i Brøndby Kommune blev nedsat, har Ole F. Larsen siddet i nævnet som repræsentant for de ni almene boligorganisationer i Brøndby Kommune. Udover Ole F. Larsen består beboerklagenævnet af en jurist, der er formand for nævnet, en sekretær, som også er jurist og en repræsentant fra LLO, som repræsenterer lejerne. I Brøndby Kommune er de fleste beboere rigtig gode til at løse optræk til konflikter i fred og fordragelighed. Beboerklagenævnet behandler kun ca. 60 sager om året. Sagerne kan handle om alt fra klager over nabostøj til uforståelighed over for flytteregnskabet. Nævnet kan ikke opsige beboerne i deres lejemål, men kan ikende en betinget opsigelse af lejemålet. Det betyder, at beboerne får en tidsramme til at rette op på de klagepunkter, som nævnet har behandlet.

Hvad klager de over?
Ole F. Larsen er boligorganisationernes repræsentant i Beboerklagenævnet, og det glæder ham, at der er meget få klager over personalet i boligafdelingerne. I Oles optik betyder det, at beboerne deler hans synspunkt om, at det er dygtige folk, der er ansat lokalt i de forskellige boligafdelinger. Et område, som til gengæld får en del klager, er varmeregnskabet. Mange beboere kan ikke forstå, hvis deres varmeregning pludselig er steget markant. I langt overvejende grad har boligorganisationerne styr på sagerne, og stigningen skyldes, at beboeren har ændret adfærd eller ændret på boligen. Hvis man fx vil have 26 grader i hele boligen, eller hvis man fjerner døren til den inddækkede altan, må man regne med, at varmeregningen stiger.

Noget af det, som nævnet også behandler en del sager af, er den almindelige husorden. En del beboere klager over børnestøj, men som Ole F. Larsen tørt konstaterer, er det hverken forbudt at have børn eller tænke sig om. Med det mener han, at særligt i betonbyggeri er det meget nemt at høre, hvis overboen går, hopper eller flytter på møblerne. Omvendt behøver børnene heller ikke stå på rulleskøjter i stuen. Det handler om at sætte sig i hinandens sted og tænke på, hvordan ens opførsel påvirker andre.

Hvad må man?
Et lilla komfur, regning på maling af tre vinduer i entreen, afhøvling af gulve. I forbindelse med, at folk flytter fra deres boliger opstår der også af og til uenighed om, hvad og hvor meget boligen skal sættes i stand, inden de næste beboere kan flytte ind. Her går nævnet ind og vurderer rimeligheden. Det er for eksempel alt andet end rimeligt, at en malermester tager betaling for maling af tre vinduer i en entre, når entreen ikke indeholder så meget som et eneste vindue. Til gengæld er det helt rimeligt, at beboeren skal betale for et nyt komfur, hvis beboeren har malet det eksisterende komfur lilla. ”Folk sætter deres personlige præg på boligerne, og det er selvfølgelig godt. Det er dog ikke alle, der har forståelse for, at de næste indflyttere ikke deler samme smag”, konstaterer Ole F. Larsen.

Om sit eget engagement i Beboerklagenævnet, siger Ole F. Larsen: ”Jeg har aldrig troet, at jeg er blevet sat på jordet for at dømme andre mennesker. Derfor gør jeg mig også stor umage i mit arbejde i nævnet. Jeg har stor forståelse for, at det er hårdt for en beboer, som pludselig får en stor ekstraregning for varme. Samtidig er mit perspektiv altid fællesskabet: Hvis fru Jensen ikke kan eller vil betale sin varmeregning, er det resten af beboerne, som skal betale hendes varmeregning. Varmeregningen forsvinder jo desværre ikke. Jeg forsøger at gå ydmygt til den tillid, jeg er blevet givet, og jeg tænker mig altid grundigt om i sagerne, for det er ikke uden omkostninger for beboerne, der bliver stævnet. Det er deres hverdagsliv og deres daglige økonomi, vi er inde at påvirke”.

Hvad kan man selv gøre?
Ifølge Ole er det helt naturligt, at der vil være konflikter, når mange mennesker er samlet på relativ lille plads. ”Det giver selvfølgelig nogen stød, når man planter 14.000 mennesker på 2×1 km, som er det areal Brøndby Strand Parkerne er; det kan ikke undgås. Men det kan afhjælpes, og det meste klares jo mellem beboerne selv. Beboerklagenævnet kommer kun ind, når alt andet er prøvet, og vi gør en stor dyd ud af at være upartiske og mægle i tvister”, slutter Ole F. Larsen af.

Oles gode råd til at bo alment
Tal med din nabo
Lær dine naboer at kende
Tænk dig om!
Lad din adfærd være til fællesskabets bedste
Hjælp hinanden
Henvend dig til din afdelingsbestyrelse før klagenævnet
Brug din afdelingsbestyrelse eller ejendomskontor som mægler, før konflikten eskalerer