Juletræsfest for Strandens beboere

Søndag den 4. december var 90 forventningsfulde og juleglade børn til den store juletræsfest i Brønden sammen med deres forældre og bedsteforældre.

Helt som det plejer at være optrådte cirkusmanden Benny Schumann. I år havde han også følgeskab af gæsteartister, nemlig den svenske Carling-familie, som både er meget dygtige artister og musikere.

Max Carling og Benny Schumann lavede sammen forskellige klovnenumre, artisteri, trylleri og musik.

I Brønden kunne man også blive sminket, møde julemanden og danse om juletræet.

Det var boligafdelingerne Tranemosegaard, afdeling 13, Postfunktionærernes Andelsboligforening, afdeling 8, Gurrelund/ Bjerrelund, Maglelund og Daruplund/ Resenlund i Brøndby Strand, der stod bag arrangementet, som blev gennemført i samarbejde med Børnenes Rejsebureau og Netværkskontoret.

Foto: Hina Butt