Vær med til Kulturløb 2015!
For andet år i træk er der Kulturløb i Brøndby Strand. Kulturløbet er dit lokale motionsløb, der tager dig på tur rundt i din bydel.
Det foregår søndag den 13. september med start fra Kulturhuset Brønden. Løbet er for alle, og det er op til dig selv, om du vil løbe eller gå ruten. Det er muligt at løbe enten 1,9 km. eller 5 km.
Sidste år skrev deltager Gurli Hansen om løbet på Facebook:
”Dejlig tur. Sådan noget kan vi godt bruge noget mere af. Alle aldersklasser var repræsenteret i dag, og det var en fornøjelse at se alle de glade ansigter. Tak for et godt arrangement.”
Vi glæder os til at se en masse aktive mennesker igen. Det er gratis at være med, og du kan tilmelde dig på www.oplevbrondby.dk eller på løbsdagen fra kl. 10.
Løbet er arrangeret af NetværksKontoret og Kulturhuset Brønden. Læs mere om Kulturløbet.