Kulturweekend 2018

For 23. gang i træk byder Brøndby Strand velkommen til Kulturweekend. Festlighederne foregår som altid i Esplanadeparken. Fra d. 15. – 17. juni omdannes det fredelige åndehul til en farverig festplads med telte, loppeboder, hoppeborg, musik, mad og ikke mindst masser af mennesker.

Temaet på årets Kulturweekend er ’Fællesskab og Forskellighed’ for det er arrangementet det fineste eksempel på. De frivillige, foreningerne, boligafdelingerne og Brøndby Strand Kirke går alle sammen for at skabe og udvikle denne fantastiske weekend år efter år.

Fællesskab og Forskellighed afspejles også i årets program, som er fyldt med musik, dans og underholdning for alle aldre. Du kan blandt andet høre stensikre hits leveret af George Michael Koret, danse libanesisk folkedans og sidde med, når skuespilleren Thure Lindhardt læser op af klassikeren ’Peter og Ulven’.

Derudover vil der være et hav af aktiviteter, med blandt andet hoppeborg, loppeboder og fodboldturnering samt lækker mad fra hele verden.

Du kan se det fulde program for Kulturweekenden her: kulturweekend-program_2018

Vi ses til en skøn weekend med kultur og sammenhold.