Ny minifilm om nedrivningen og forhistorien

Den første af tre film om den gennemgribende forandring af Brøndby Strand Parkerne er ude
For at forevige det historiske og i en dansk kontekst største kontrollerede nedrivningsprojekt, har BAB, PAB og Tranemosegård fået produceret den første af tre film om nedrivningen og det liv og menneskelige historier, der har været i bygningerne, siden de blev opført i 1968-1974. Den første film har særligt vægt på den byggetekniske side af nedrivningen, hvor de kommende to vil gå tættere på beboernes liv og tanker om nedrivningen og livet i højhusene, imens de fysiske rammer gradvist forandres i deres boligområde.
Filmene er udviklet af Rahbek Media med støtte fra Landsbyggefonden og i samarbejde med den boligsociale helhedsplan Brøndby Strand Projektet.