Waqas fra Outlandish i Brønden
Af juniorreporter Laura Klisan og Kelly Ta
Lørdag den 16. maj besøgte Waqas fra Outlandish Kulturhuset Brønden. Her fortalte han om sin opvækst, kulturforskelle og familien. Formålet med foredraget var at gøre indvandrer-forældre klogere på miskommunikation mellem dem og deres børn.
Waqas lægger ud med at fortælle, at han er nervøs. Han plejer ikke at holde foredrag, og det føles svært at stå foran Brøndby Strands borgere. – Det er noget helt andet at være i sin hjemby og fortælle om ens opvækst, siger han. På den anden side giver det ham blod – at være hjemme.
Med BMW til Danmark
Det første Waqas fortæller handler om, hvordan hans familie kom hertil. Det hele startede med hans far, som var mønsterbryder. Han kom til Danmark fra Pakistan. Det var meget svært for ham at overbevise sin far om det rigtige i at tage til et fremmed land, da det ikke var noget, man gjorde på det tidspunkt. Det hele endte dog med, at Waqas’ far med fire venner kørte i en BMW hele vejen til Danmark fra Pakistan.
I de første tre dage sov Waqas’ far på en fast bænk på Hovedbanegården. Den dag i dag bringer det mange stærke minder frem hos ham, når han er på Hovedbanegården.
Waqas fortæller også om kærlighedshistorien mellem hans far og mor. Inden moren kom til Danmark var der mange telefonopringninger frem og tilbage. Og sjovt nok blev de også gift over telefonen. Mens Waqas fortæller om det, er der en masse grin fra publikummet.
Opvæksten i Brøndby Strand
Waqas vokser op i Kisumparken i Brøndby Strand, hvor der kun bliver talt urdu og kun urdu hjemme hos ham. Så snart han trådte ind i huset, talte man pakistansk, spise pakistansk mad og lugtede pakistansk. “Og tro mig, jeg lugtede hele tiden af pakistansk mad,” siger Waqas.
I skolen blev der talt dansk og med vennerne blev der også talt dansk. “Min hjerne kunne slet ikke holde styr på det,” forklarer han.
Starten på en musikkarriere
Og så til musikken. Der blev spillet en masse i Søholtsklubben, hvor man udforskede musikken på en kreativ måde. Waqas sagde intet til forældrene, indtil der blev sladret i familien. Og så fik Outlandish en pladekontrakt, som faren med tiden fandt ud af.
Han forklarede sine forældre, at hvis han skulle opsige kontrakten, ville de sagsøge ham, og AT han derefter ville skylde dem en hel håndfuld penge. “Bliv i skolen,” var det eneste krav fra faren.
Musikkarrieren skred frem, og da de vinder DMA, ringer Waqas’ far og siger “Jeg er stolt af dig.”
Waqas slutter af med at fortælle, at han og Outlandish har planlagt at skrive ny musik efter den kommende sommerferie, der gerne skulle blive til en ny plade.