Min livshistorie

Af juniorreporter Haroon Chendrix

Jeg kom til verden en junidag i 70´erne. Min far arbejdede, han var noget inden for import/eksport; en slags buisness mand. Min mor mor arbejdede ikke udenfor hjemmet.

Min mor, Jangula, var en meget dygtig og anerkendt kvinde. Hun var en meget stærk kvinde og kunne klare rigtig meget både psykisk og fysisk. Hun var familiens værner og ville gå igennem ild og vand for os. Som hjemmegående gav hun 6 drenge en tryg og kærlig opvækst med et stort sammenhold. Hvor nogle lever livet igennem deres karriere, havde hun i stedet valgt at leve sit liv for os.

Hun har igennem hele sit liv været vores klippe og har sat alt til side for at være verdens bedste mor og en støtte for os. Hun var der både, når vi har havde medgang, men især også, når der var modgang. Klar til at hjælpe med det praktiske, til at snakke, til at bakke op og til at give hendes uforbeholdne mening om, hvor forkerte de andre var på den, hvis nogen kritiserede en af os drenge. Min mor havde nogle stærke værdier med sig fra barndommen, selvom hun ikke havde en uddannelse, var hun i den grad en kvinde, som kunne mange ting ved siden af.

Mange har en fin uddannelse, men sig mig, hvad hjælper det, hvis du ikke er et godt menneske indvendig? Jeg synes nogle mennesker mangler respekt, venlighed og ro. Hvad hjælper det at være en del af overklassen, hvis du ikke kan finde ud af at være et venligt menneske.

Jeg vægter det at være velopdragen, respektfuld, barmhjertig og venlig højere end en fin uddannelse. Bøgerne lærer dig ikke at respektere andre og være et godt menneske. Erfaring er ikke noget, du kan få fra bøgerne heller ej opdragelse eller respekt. Erfaring er noget, man får gennem livet. Med opvæksten i Afghanistan med to hårdtarbejdende ufaglærte forældre og masser af pligter hjemme, har hun opdraget 6 drenge på egen hånd.

Min far spillede selvfølgelig også en stor rolle, han var manden i huset, der sørgede for mad på bordet, men meget andet var op til min mor, såsom opdragelse. Min far havde ikke engang tid til os, så travlt havde han. Jeg kan huske på et tidspunkt, hvor jeg spurgte ham om, hvorfor han aldrig var hjemme. Han svarede: “Min søn, hvem skal skabe maden på bordet til dig?” Vi boede i Afghanistan på det tidspunkt, så derfor var det sværere, end da vi kom til Danmark.

Mit liv i Danmark
Vi kom til Danmark som immigranter fra Afghanistan. Min far kom til Danmark og havde boet her i knap og nap et år. Derfra fik resten af familien tilladelse til at komme hertil. Da vi så ankom, hertil fortalte mine forældre, at det hele var nemmere, alting var nemmere, både det økonomiske og mange andre ting, og så var der selvfølgelig heller ikke krig, som var grunden til, at de immigrerede.

Nu bor jeg i Brøndby med mine fem børn og min 35 årige kone. Min kone, Tania er uddannet pædagog, og jeg er selv kontormand og arbejder med papir og regnskaber i Roskilde. Vi håber begge og beder til, at vores børn en dag bliver nogle gode og veluddannede mennesker, der har et arbejde, de kan lide at beskæftige sig med.