Renovering T13 januar 2024
ERIK Arkitekter har været i gang med projekteringen i et par måneder.
Myndighedsprojektet til Brøndby Kommune er afsluttet og indsendt. Kommunen behandler nu sagen, som meget gerne skulle ende med en byggetilladelse. Vi arbejder på udbudsprojektet, hvor langt flere detaljer skal på plads. Heriblandt at finde en løsning på facaderne, som bliver med større vinduesarealer end de nuværende. Desuden skal der findes løsninger på placeringen af ventilationsanlægget, som skal sikre et godt og sundt indeklima i boligerne.
Genhusning
Der er besluttet, at alle beboere i højhusene skal genhuses i byggeperioden. De tre højhuse bliver ikke renoveret på samme tid, så genhusningen kommer til at ske løbende i takt med byggeriet. Genhusningen forsøges løst ved intern genhusning i Silergårdens egne boliger, alternativt i andre afdelinger i selskabet samt i genhusningspavilloner, der placeres rundt i afdelingen bl.a. på tomten, hvor højhuset før stod. For at opnå et tilstrækkeligt genhusningsboliger i Silergården, sker udlejningen af de lejligheder, der fraflyttes i de kommende år, kun på midlertidige lejekontrakter.
Ekstraordinært afdelingsmøde 2024
Der indkaldes til et ekstraordinært afdelingsmøde i løbet af 2024. På mødet vil beboerne blive præsenteret for projektet, tidsplanen for byggeriet samt økonomien. Forud for det ekstraordinære afdelingsmøde bliver der omdelt informationsmateriale. Her vil der også findes små film, som viser den fremtidige indretning af de nye tilgængelighedsboliger. Tilgængelighedsboliger er boliger med ekstra gode adgangsforhold, så gangbesværede kan benytte dem, de er dog indrettet så alle kan leje og bo i dem.