Min sundhed er lig med murerarbejde
I september måned sætter NetværksKontoret fokus på sundhed. Vi fokuserer på, at sundhed er for alle, og at det ikke behøver være en sur pligt, men derimod kan være sjovt og socialt. I forbindelse med Sund September har vi spurgt flere af Brøndby Strands beboere samt andre med tilknytning til Brøndby Strand om hvad de forbinder med sundhed. Her fortæller Bente Larsen, der er sekretariatsleder for den boligsociale helhedsplan, om sit forhold til det med sundhed.
1) Hvad er sundhed for dig?
Jeg ville gerne svare, at jeg forbandt det med livsglæde og fællesskab, for jeg forsøger at arbejde med det på den måde. Men det er ikke helt sådan. Jeg tror, jeg forbinder sundhed med at have det godt med mig selv, både fysisk og psykisk.
2) Hvornår følte du dig sidst sund?
Tja, ikke så ofte – jeg er i den grad ikke fit. Men mon ikke det var, mens jeg svingede murerskeen i sommers.
3) Har du en svaghed for noget usundt? Og hvad er det?
Åh ja, jeg elsker søde sager – i særdeleshed is. Og så elsker jeg at slappe af på sofaen.
4) Sunde øjeblikke: Er der bestemte steder i Brøndby Strand, hvor du føler dig ekstra sund?
Nej, det kan jeg ikke komme i tanke om! Måske mere det modsatte ;o)
5) Har du godt forslag til, hvordan Brøndby Strand kan gøres til en sundere bydel?
Nej, ikke rigtigt. For hvis vi taler om sundhed for en hel bydel, så må det handle om fællesskab og om at passe godt på sine naboer – og det synes jeg, folk er gode til her.