Tag med ud og hornfisk!

Fisketur

Traditionen tro arrangerer Børnenes Rejsebureau en fisketur på Øresund søndag den 17. maj for børn, der bor i en af de 9 boligafdelinger og deres forældre eller bedsteforældre. I begyndelsen af maj skulle hornfiskene gerne være kommet og derudover fiskes der efter torsk, sild og fladfisk.

Der er mødetid kl. 9.30 ved Brøndby Strand Station. Vi tager sammen toget til Helsingør, hvor det gode skib Havstrygeren ligger og venter på os. Vi forventer at være hjemme igen ca. kl. 19.

Pris og tilmelding:
Turen koster 70 kr. for børn og 110 kr. for voksne. Hvis man vil leje en fiskestang koster det 50 kr. Der er begrænset antal pladser på turen og tilmelding foregår efter først til mølle princippet.

Husk fisketegn!
Alle personer over 18 år skal kunne fremvise gyldigt fisketegn for at komme med på turen. Lystfisketegn købes på hjemmesiden www.fisketegn.dk. Prisen er 40 kr. for et dagskort og 185 kr. for et årskort. Kortet er personligt og kan ikke deles med andre.

Spørgsmål
Har I spørgsmål angående fisketuren eller fisketegn, kan I kontakte NetværksKontoret på tlf. 43 54 22 75.