Video: Brøndby Strand uden højhusene

Se filmen her

De fem højhuse, der skulle rives ned pga. for højt PCB niveau, er nu blevet revet ned. Tilbage er de fem tomter, hvor boligorganisationerne skal bestemme, hvad pladserne skal bruges til.

Selvom igen beboere eller boligorganisationer ønskede at rive de fem højhuse ned, var det en nødvendig beslutning, man ikke kunne undgå.
Efter små tre år og to byggepladser er der alligevel også opstået lysere sider af nedrivningen. I filmen her kan du bl.a. møde Michelle og John Gjerløv fra Albjergparken, der fortæller, hvordan det er at bo helt op ad Danmarkshistoriens største nedrivning.
Du kan også møde Karin Engraf fra Tranumparken og Kai Dinesen, der fortæller, hvad de tror ligger til grund for, at nedrivningen er gået så relativt smertefrit.

Se filmen her: Filmen her er tredje film i rækken

Tre film, en meget stor fortælling
For at forevige det historiske og største kontrollerede nedrivningsprojekt, har BAB, PAB og Tranemosegård fået produceret de første to af tre film om nedrivningen og det liv og menneskelige historier, der har været i bygningerne, siden de blev opført i 1968-1974.

I den anden film møder vi Emma Bernhardt og hendes datter Pia Bernhardt, der fortæller om deres liv i Brøndby Strand. De flyttede ind helt tilbage i 1974, og ser begge tilbage på tiden med stor glæde og mange gode minder. Særligt husker de det unikke fællesskab mellem alle beboerne og de mange fælles fester og aktiviteter. Se filmen her

Den første film har særligt vægt på den byggetekniske side af nedrivningen, hvor de kommende to vil gå tættere på beboernes liv og tanker om nedrivningen og livet i højhusene, imens de fysiske rammer gradvist forandres i deres boligområde. Se første film her